Hvad er millennio service?
Et kvalitetskoncept med faste standarder for alle procedurer på værkstedet, lige fra en kunde ringer og bestiller en tid, til bilen afl everes færdigrepareret til kunden. Millennio service bygger ganske enkelt på almindelig sund fornuft, og handler i bund og grund bare om at få sat tingene i system, så de glider bedre. Og skulle der mod forventning ske en fejl, er det en del af Millennio konceptet at registrere forløbet og sørge for, at den samme situation ikke opstår igen.
Hvordan?
Procedurer for alt arbejde på værkstedet, lige fra den første kundekontakt til testkørsel, aflevering af den reparerede bil og kontakt til kunden efter reparationen, skal være med til at sikre en høj effektivitet og ensartethed overfor vores kunder. Som eksempel kan vi nævne forplukning af reservedele, dvs. vi tjekker, at vi har delene på lager, inden vi tager bilen ind på værkstedet. I tilfælde af at en del ikke er på lager, giver vi vores kunder direkte besked, lige så snart vi har fået den pågældende del hjem.
Større kundetilfredshed sikres kun gennem stadig bedre service, højere kvalitet af det udførte arbejde og mindre fejlmarginer. Indførelsen af Millennio service er Fiat organisationens redskab til opnåelse af disse mål. For at sikre, at vores kunder er fuldstændigt tilfredse med det udførte arbejde, kontakter vi stikprøvevis vores kunder inden for 7 dage efter værkstedsbesøget. Regelmæssige tjek af værkstedet er en fast del af certificeringen, som sikrer, at værkstedet overholder alle kvalitetsstandarder, som Millennio service foreskriver. Samtidig betyder det, at kvalitet og høj kundetilfredshed altid er i fokus her hos os.
Fordele for dig som kunde
Bestil en diagnosetid hvor vi sammen kan gennemgå din bil på liften. På denne måde ser du de kritiske punkter med dine egne øjne, og det vil være lettere for dig at beslutte dig for, hvad der skal laves eller ikke laves. Det giver desuden både dig og os muligheden for at stille uddybende spørgsmål og sikrer samtidig et fast aftalegrundlag. Og de kunder, der allerede har prøvet det, har været utroligt positive, og synes, at det var en rigtig god værksteds-oplevelse.
Få et prisoverslag før vi går i gang med din bil. Fakturaen vil altid være i overensstemmelse med de afgivne prisoverslag, så her hos os får du ingen ubehagelige overraskelser, når du modtager fakturaen. Skulle vi opdage andre vigtige reparationsbehov under værkstedsbesøget, vil vi kontakte dig for at få dit samtykke, før vi foretager os noget udover det aftalte.
Det udførte arbejde kontrolleres en ekstra gang, så vi er sikre på, at de biler, der forlader vores værksted, er helt i orden. Udover den sædvanlige testkørsel foretaget af den samme mekaniker, som har arbejdet på bilen, foretages også stikprøver i form af ekstra prøvekørsler, som udføres af værkføreren eller indskriveren. Disse prøvekørsler følges nøje, og på denne måde er kvaliteten af det udførte arbejde hele tiden i fokus.
Løbende kvalitetskontrol
Fiat-fabrikken overvåger konstant kvaliteten, ikke kun på biler der forlader fabrikken, men også på biler der er i brug. Konstateres
der en fabriksafvigelse eller blot en mulighed for at højne kvaliteten af produktet, udstedes en fabrikskampagne. Ved værkstedsbesøg checker vi altid om der findes åbne fabrikskampagner på din bil, som i givet fald udføres u.b. Dette er din sikkerhed for, at din bil altid er opdateret efter fabrikkens anbefalinger.
Klik her for at se fabrikskampagner
Større kundetilfredshed
Vi stiller høje krav til os selv, når det gælder den service, vi yder vores kunder, ikke mindst når det gælder vores tekniske og faglige viden. Vores mekanikere følger alle de tekniske kurser, som importøren foreskriver, og vi har en Teknikerekspert i huset, som er særligt uddannet til at klare de teknisk vanskeligste opgaver, assistere og instruere sine kollegaer i nye reparationsmetoder samt være ansvarlig for at de tekniske informationer og det tekniske udstyr er opdateret og i orden.
Opstår der mod forventning en uoverensstemmelse mellem dig og vores værksted, vil vi straks træde ind med henblik på at fi nde en tilfredsstillende løsning.
Vore kunder er vores levebrød, og derfor er det meget vigtigt for os, at du som kunde går herfra med en god og positiv oplevelse. Kundetilfredshed, service og kvalitet er nøglen til succes i alle brancher, og vi vil gøre vores bedste for at være med i forreste række.